Forfatter: Timothy Snyder
Oversætter: Peter Dürrfeld
Udgivet på Gads Forlag i 2. danske udgave i 2022
Det uhyggelige ved bogen Bloodlands er, at en side, hvor der
kun bliver slået 1000 mennesker ihjel, er en side, hvor dødstallet er lavt.
Imellem 1933 og 1945 forårsagede Hitler-Tyskland og
Sovjetunionen 14 millioner menneskers død imellem hovedstæderne Moskva og
Berlin. De hårdest ramte lande var Polen, Ukraine, Belarus, Estland, Letland,
Litauen og det vestligste territorium i vore dages Rusland. I disse lande skal
den andel af befolkningen, som omkom som følge af bevidste handlinger, begået
af kommunister og nazister i de 12 år, Bloodlands handler om, tælles i 10, 20
og 25 procent. Jødiske medborgere i alle disse lande omkom i endnu større tal
under Anden Verdenskrig.
En af indsigterne fra Timothy Snyders mesterværk er, at de
to ideologier, kommunisme og nazisme, så mennesker igennem to forskellige
filtre, der betød død eller slavearbejde, hvis et menneske kom ind på
kommunisternes nethinde som en klassefjende, eller hvis nazisterne i
Bloodlandszonen så det samme menneske som én, det racistiske ariske lebensraums
rige ikke havde brug for eller var fjende af.
Bloodlands blev Anden Verdenskrigs Polen og så det område af
Europa, som fra 1933 til 1945 først blev underlagt et kommunistisk
rædselsregime, som så blev afløst af nazisternes helvede på jord, som så i
slutningen af perioden måtte vige for Den Røde Hær. Den nuværende polske
østgrænse flugter nogenlunde med den linje, langs hvilken udenrigsministrene Molotov
og Ribentrop i 1939 besluttede at dele Polen mellem Sovjetunionen og Tyskland. Polen
oplevede at blive invaderet vestfra og østfra på samme tid. De mennesker, der
havnede i den sovjetisk besatte zone, blev så for manges vedkommende sendt til Kasakhstan
eller Sibirien på tvangsarbejde under så usle vilkår, at det ofte betød død
efter pinefuld sygdom. Mange af dem, der blev tilbage, blev henrettet af den
sovjetiske efterretningstjeneste. Så kom den 22. juni 1941, hvor Hitler satte
gang i Operation Barbarossa. Systemet blev skiftet ud, men rædslerne var de
samme. Måske myrdede tyskerne flere mennesker end kommunisterne.
Pointen er, at en del af Europa i mere end et årti var en
katastrofe,- og helvedszone, hvor menneskers overlevelse beroede på held.
Samtidigt fremstiller bogen holocaust som et fænomen, der var delt i en østlig
del og en vestlig del.
Groft sagt og nogenlunde bestod den vestlige del af
holocaust af tog, der transporterede mennesker til Auschwitz, hvor de fleste
blev myrdet i gaskamrene. Øst for Molotov Ribentrop linien bestod holocaust af
massenedskydninger af mange tusinde mennesker og af transportable gaskamre.
I slutningen af Bloodlands får man indblik i, at Anden
Verdenskrigs slutning medførte rædselsfulde lidelser for tyske flygtninge, der
desperat forsøgte at komme vest på fra Sudetertyskernes land, Østpreussen eller
fra de andre østlige områder af Tyskland, som nu blev indlemmet i Polen.
Timothy Snyder fortæller også, at Stalin i årene efter krigen satte gang i en
bølge af mistænkeliggørelse af jøder i de lande, han havde magt over. Dette
skyldtes ikke så meget antisemitisme, som det skyldtes, at Stalin var bange for,
om jøder på indflydelsesrige poster var mere loyale overfor staten Israel end overfor
kommunismens sag.
Den navnkundige danske statsminister fra 1980’erne, Poul
Schlüter sagde en gang, at ideologi er noget bras . Når man har læst Bloodlands
fremstår Schlüters ord alt for milde. Når ideologi bliver ekstrem, som ideologien
blev det i nazismen og kommunismen, er det ikke bare bras, det er udslettelse
af individet, som kun kan ses igennem ideologiens briller, og som alt for let
kan slås ihjel af hensyn til ideologiens drøm om et fremtidigt paradis.
Bloodlands er en bog, man bliver rystet over. Timothy Snyder
har skrevet en god bog, som også er frygtelig. Sine steder er sproget ujævnt
med sætninger, der skal læses to eller tre gange for at give mening. Jeg ved
ikke, om det skyldes forfatteren eller oversætteren. Under alle omstændigheder
skal man læse Bloodlands for at forstå Østeuropa og for at forstå, hvor vigtigt
det er med et samfundssystem, der sætter grænser for magten, uanset om magten
tjener noget så ædelt som fædrelandet eller klassekampen.
