af Vladimir Sorokin
Forlaget Vandkunsten 2009
oversat af Tine Roesen
I 2007 udkom Vladimir Sorokins fremtidsdystopi, som foregår
i en opdigtet virkelighed i Rusland i 2027. Sorokin beskriver et scenario, hvor
Rusland styres af en diktator, herskeren, som læner sig op ad den Russiske Ortodokse
Kirke, der villigt leverer en undertrykkende samfundsideologi. Andrej
Danilovitj Komjaga er et hæsligt menneske, som er en del af herskerens
opritjnik-korps. Opritjnikerne dukkede første gang op i Ruslands historie i
1500-tallet under Ivan den Grusomme, hvor de var en mellemting mellem et terrorkorps
og et hemmeligt politi. Det er de også i Sorokins 2027-dystopi.
Andrej og hans opritjnik-venner myrder, voldtager og myrder
igen for at forsvare herskeren og idéen om det hellige Rusland. En af de spændende
dilemmaer i bogen er, at opritjnikerne skal forsvare et moralsk rent Rusland,
hvor man kan straffes for at bande, samtidigt med, at opritjnik-korpset er
absolut hinsides enhver moral i deres daglige virke. De deltager i virkeligt
grumme voldsorgier, og samtidigt tager de stoffer, afpresser, begår korruption,
stjæler og lever generelt bare højt på de privilegier, de får af et system, som
skal forsvare det hellige Rusland som fakkelbærer for den sande kristne tro.
Bogen er virkeligt velkomponeret. Det er ikke til at regne
ud, hvad der sker nu, og igennem bogen kommer man virkeligt til at nære afsky
for hovedpersonen, hans venner og hans samfundssystem. Med Fjodor Dostojevskijs
klassiker, Forbrydelse Og Straf i tankerne er det måske en russisk forfatterspecialitet
at skrive bøger, hvor synsvinklen er en forbryders oplevelse. Jeg kan heller
ikke lade være med at tænke på, En Dag I Ivan Denisovitj’ Liv af Aleksander Solsjenitsyn,
som leverer samfundskritik igennem beskrivelse af en dag i et menneskes liv.
Og her melder spørgsmålet sig, om Vladimir Sorokin med, En
Opritjniks Dag har leveret et stykke samfundskritik? Måske!
Måske har han i 2007 sanset eller mærket, at der var noget
totalitært på vej. I hvert fald tænker man efter endt læsning over spørgsmålet:
Hvor meget af det her passer med den politiske dagligdag i Rusland i dag? I
Rusland i dag´ hører man jo også om mennesker, som forgiftes, falder ud ad
vinduer eller omkommer i flyulykker, mens de var modstandere af den nuværende
russiske regering. På et andet plan er det også som om, Sorokin har profetiske
evner. I fremtidsdystopien er Rusland i 2027 klart lillebror i forhold til Kina.
Det er det virkelige 2025-Rusland vist også ved at være.
Når man er færdig med bogen, sidder man tilbage med en
fornemmelse af noget rimeligt konstant i Ruslands historie.
Rusland i, En Opritjniks Dag, styres af en konservativ ideologi,
der læner sig op ad Den Russiske Ortodokse Kirke. Styret foragter kommunismen
og sovjet-tiden, som kaldes, den røde uro, men samtidigt minder beskrivelsen af
Rusland anno 2027 om Sovjetunionen under Stalin eller om Rusland under Ivan Den
Grusomme. Det er en anden tid, men terroren er den samme. I Sorokins bog er
Rusland et topteknologisk land, men samtidigt er det et land, som er lige så
mistroisk overfor Vesten som Sovjetunionen var det.
Selvfølgeligt skal det bemærkes, at Rusland eller
Sovjetunionen oven på to århundreder med Napoleon og Hitler havde noget at have
det i, når landet var mistroisk overfor Vesten, men når man ser på Sorokins fantasi-Rusland
anno 2027 og Putins virkelige Rusland anno 2025 er det svært ikke at se på
styrets mistillid til Vesten som en del af en statsbærende ideologi, der har
rødder i mange hundrede års russisk historie.
En Opritjniks Dag er et mareridt om Rusland i 2027, som
heldigvis ikke blev virkelighed. Spørgsmålet er, hvor langt væk Putins virkelige
Rusland er fra Sorokins velskrevede mareridt?
