OM FRIHED- ANMELDELSE

 

af Timothy Snyder

oversat af Niels Ivar Larsen

Gads Forlag

 

DET FRIE MENNESKE OG DET UFRIE

Et frit menneske kan forudsige sine egne handlinger men er på samme tid umuligt at regne ud for staten eller myndighederne. Et totalitært samfund på den anden side er i stand til at forudsige menneskenes handlemønstre, men disse ufrie mennesker kan ikke selv forudsige, hvad de vil gøre. Sådan var det at være menneske i Østeuropa under kommunismen, og sådan er det ved at være i verden her i de sociale mediers og tech-giganternes verden.

 

KOMMUNISME OG TECH-GIGANTER

Om Frihed er en historisk redegørelse for tiden under østblokkens sidste 15 år og udviklingen frem imod USA i dag. Samtidigt er bogen et kampskrift for samfundsformer, der skaber frie mennesker. Timothy Snyder skelner mellem positiv frihed og negativ frihed. Negativ frihed bryder Snyder sig ikke om. Det er den slags frihed, der handler om at komme af med begrænsninger for personers eller virksomheders udfoldelse. I modsætning hertil er den positive frihed. Den går ud på at skabe muligheder for mennesker, så de har social mobilitet, og så de kan flytte sig derhen i deres liv, hvor de drømmer om at være. Positiv frihed kræver institutioner, som tilbyder gratis uddannelse og sundhedsydelser til mennesker for netop at tilvejebringe frihed. Positiv frihed kommer kun på baggrund af ytringsfrihed og samvittighedsfrihed. På det personlige plan bygges positiv frihed op ved at mennesker opøver en række dyder som for eksempel dyden at søge viden om, hvad der foregår lige nu. Det kan også være historisk viden eller dyden at være solidarisk med de mennesker, der også lever i verden.

 

LIV OG KROP

Timothy Snyder skriver for et samfund med humanistiske værdier. Han bruger den tyske filosof, Edith Steins tanker til at skelne mellem leib og körper (liv og krop). Körper er, når vi betragter andre mennesker som redskaber, vi kan handle med for at opnå et eller andet. Leib er, når vi betragter andre mennesker som nogen, der har en legitim ret til at søge deres egen lykke.

 

GRUM NUTID

Om Frihed er blevet til på en trist baggrund. Rusland har overfaldet Ukraine. En lille håndfuld af mennesker i USA har samlet sig en rigdom, som giver dem en enorm magt over landet og verden. I bogen udfolder Timothy Snyder nogle spændende betragtninger om frihed. Som jeg begyndte med, skelner Snyder mellem frie mennesker, hvis handlinger ikke kan forudses af magthaverne og ufrie mennesker, hvis handlinger kan regnes ud. I forlængelse heraf mener Snyder, at den digitale tidsalders sociale medier kombineret med de sidste mange årtiers afregulering har skabt ufrie mennesker, der mere og mere af slaver af tech-giganternes algoritmer, og som således handler på en måde, som magthaverne kan forudse.

Ulykken bliver så større af, at lige nu handler USAs oligarker på en måde, der understøtter samfundets brug af fossile brændsler og som derved leder den menneskelige civilisation mod undergang i en klimakatastrofe.

 

LOKALJOURNALISTIK OG DEMOKRATI

Snyder er pessimist på vegne af verden og friheden, og på samme tid taler han for løsninger, der kan redde verden og tilvejebringe den positive frihed. Blandt andet er det vigtigt, at lokaljournalistikken kommer tilbage med journalister, der skriver om lokale forhold og går lokale magthavere efter i sømmene, så mennesker og vælgere ikke bliver vildledt af løgn og konspirationsteorier på de sociale medier.

Endnu mere vigtigt for Timothy Snyder en reform af det amerikanske valgsystem, så fordelingen af valgdistrikter ikke manipulerer valgene med politikere, der ikke rigtigt repræsenterer deres respektive lokalsamfund. Snyder vi også gerne forhindre den praksis, at politikerne bygger fængsler i valgdistrikter, hvor det ene eller andet amerikanske parti mangler indbyggere, som giver flere mandater. Disse mandater kan så opnås ved, at der i et valgdistrikt ligger et fængsel, hvor fangerne ikke har stemmeret, men hvor de tæller med i indbyggertallet.

 

KLIMA

Endelig med store ord fylder angsten for jordens undergang under vægten af klimaproblemerne meget i bogen. Snyder er sig fuldt bevist om, at der ikke ret lang tid at gøre godt med, hvis vi skal gøre noget under ordentlige vilkår, der ikke indbefatter milliarder af mennesker på flugt med dertil hørende kaotiske krige, som går ud over de svageste mennesker.

 

LYS I MØRKET

Om Frihed er et lys i mørke i en verden, der mere og mere er på vej til at blive styret af store oligarkiske magter, som lukker øjnene for de menneskeskabte klimaforandringer. Måske lever vi i det liberale demokratis sidste tid. Måske går meget af den verden, vi har kendt, under i klimakatastrofer. Men Timothy Snyder har med nærværende bog givet nogle af os en vision for, hvordan menneskeværdige samfund kan se ud.

Om Frihed får mine bedste anbefalinger.

EN OPRITJNIKS DAG

af Vladimir Sorokin

Forlaget Vandkunsten 2009

oversat af Tine Roesen

I 2007 udkom Vladimir Sorokins fremtidsdystopi, som foregår i en opdigtet virkelighed i Rusland i 2027. Sorokin beskriver et scenario, hvor Rusland styres af en diktator, herskeren, som læner sig op ad den Russiske Ortodokse Kirke, der villigt leverer en undertrykkende samfundsideologi. Andrej Danilovitj Komjaga er et hæsligt menneske, som er en del af herskerens opritjnik-korps. Opritjnikerne dukkede første gang op i Ruslands historie i 1500-tallet under Ivan den Grusomme, hvor de var en mellemting mellem et terrorkorps og et hemmeligt politi. Det er de også i Sorokins 2027-dystopi.

Andrej og hans opritjnik-venner myrder, voldtager og myrder igen for at forsvare herskeren og idéen om det hellige Rusland. En af de spændende dilemmaer i bogen er, at opritjnikerne skal forsvare et moralsk rent Rusland, hvor man kan straffes for at bande, samtidigt med, at opritjnik-korpset er absolut hinsides enhver moral i deres daglige virke. De deltager i virkeligt grumme voldsorgier, og samtidigt tager de stoffer, afpresser, begår korruption, stjæler og lever generelt bare højt på de privilegier, de får af et system, som skal forsvare det hellige Rusland som fakkelbærer for den sande kristne tro.

Bogen er virkeligt velkomponeret. Det er ikke til at regne ud, hvad der sker nu, og igennem bogen kommer man virkeligt til at nære afsky for hovedpersonen, hans venner og hans samfundssystem. Med Fjodor Dostojevskijs klassiker, Forbrydelse Og Straf i tankerne er det måske en russisk forfatterspecialitet at skrive bøger, hvor synsvinklen er en forbryders oplevelse. Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på, En Dag I Ivan Denisovitj’ Liv af Aleksander Solsjenitsyn, som leverer samfundskritik igennem beskrivelse af en dag i et menneskes liv.

Og her melder spørgsmålet sig, om Vladimir Sorokin med, En Opritjniks Dag har leveret et stykke samfundskritik? Måske!

Måske har han i 2007 sanset eller mærket, at der var noget totalitært på vej. I hvert fald tænker man efter endt læsning over spørgsmålet: Hvor meget af det her passer med den politiske dagligdag i Rusland i dag? I Rusland i dag´ hører man jo også om mennesker, som forgiftes, falder ud ad vinduer eller omkommer i flyulykker, mens de var modstandere af den nuværende russiske regering. På et andet plan er det også som om, Sorokin har profetiske evner. I fremtidsdystopien er Rusland i 2027 klart lillebror i forhold til Kina. Det er det virkelige 2025-Rusland vist også ved at være.

Når man er færdig med bogen, sidder man tilbage med en fornemmelse af noget rimeligt konstant i Ruslands historie.

Rusland i, En Opritjniks Dag, styres af en konservativ ideologi, der læner sig op ad Den Russiske Ortodokse Kirke. Styret foragter kommunismen og sovjet-tiden, som kaldes, den røde uro, men samtidigt minder beskrivelsen af Rusland anno 2027 om Sovjetunionen under Stalin eller om Rusland under Ivan Den Grusomme. Det er en anden tid, men terroren er den samme. I Sorokins bog er Rusland et topteknologisk land, men samtidigt er det et land, som er lige så mistroisk overfor Vesten som Sovjetunionen var det.

Selvfølgeligt skal det bemærkes, at Rusland eller Sovjetunionen oven på to århundreder med Napoleon og Hitler havde noget at have det i, når landet var mistroisk overfor Vesten, men når man ser på Sorokins fantasi-Rusland anno 2027 og Putins virkelige Rusland anno 2025 er det svært ikke at se på styrets mistillid til Vesten som en del af en statsbærende ideologi, der har rødder i mange hundrede års russisk historie.

En Opritjniks Dag er et mareridt om Rusland i 2027, som heldigvis ikke blev virkelighed. Spørgsmålet er, hvor langt væk Putins virkelige Rusland er fra Sorokins velskrevede mareridt?

PPS læser Bad Dad Øv Far af David Walliams

Bad Dad er historien om Gilbert, der er far til Frank. Mange vil nok rynke på næsen over, at Gilbert tager Frank med i sin Morris Mascot på vej væk fra banker, der lige er blevet røvet og på flugt fra Politiet. Men bag ved Gilberts mange dårlige beslutninger er der en rørende kærlighed til hans søn. Denne gang i Peders Public Service reflekterer Peder Kjærsgaard Roulund over, hvad det vil sige at være en dårlig far i samtale med bogen, Bad Dad (Øv Far) af David Walliams.

Jinglekomponist: Stine Søndergaard

Kontakt: hotmail.com

Peders Public Service

PPS læser Menneskets Vilkaar af Hannah Arendt

Hannah Arendt skrev bogen, Menneskets Vilkår i 1958 som en reflektion over mennesket, der er fanget af den moderne tids determinisme, men som alligevel er et frit væsen, der kan handle i offentligheden.

Vært: Peder Kjærsgaard Roulund

Jingleproducent: Stine Søndergaard

Du kan skrive til Peders Public Service via mailadressen:
kjortensen@hotmail.com

Peders Public Service

PPS læser om Holocaust og ondskabens banalitet

Hannah Arendt beskriver i sin bog, Eichmann I Jerusalem, om retsagen mod Adolf Eichmann, at Adolf Eichmanns egentlige forbrydelse var hans tankeløshed. Adolf Eichmann besad simpelthen ikke evnen til at reflektere over, at hans skrivebordsarbejde forårsagede lidelse og død for millioner af mennesker, hvis vej mod gaskamrene Eichmann organiserede. 

Vært: Peder Kjærsgaard Roulund

Jinglekomponist: Stine Søndergaard

Nyhedsbrev eller kontakt: skriv til: kjortensen@hotmail.com

Peders Public Service

PPS om en far en mormor og Alzheimers Sygdom

Denne gang handler Peders Public Service om Jonathan Franzens essay, Min Fars Hjerne. Min Fars Hjerne ta'r udgangspunkt i Franzens far, der fik Alzheimers Sygdom og døde fra sin familie i etaper. Essayet har fået Peder Kjærsgaard Roulund til at reflektere over, hvordan det var, da hans egen mormor blev dement og lige så stille ikke var der mere flere år, før hun døde.

Peders Public Service

PPS læser om kvindekamp

Suzanne Giese skrev i 1973 bogen, Derfor Kvindekamp. Peders Public Service fortæller om bogen og diskuterer dens synspunkter, der på én gang rammer ømtåleligt rigtigt og er langt ude.

Peders Public Service